Herning Sportsdykkerklub får nye lokaler direkte ved svømmehallen

Medlemmerne af Herning Sportsdykkerklub Perlen kan se frem til at få fornemme rammer om deres arbejde i de kommende år.

Herning Kommune har nemlig i efteråret indledt en større udbygning af Herning Svømmehal, der bygger nye klublokaler til den lokale dykkerklub.

Byggeriet omfatter således både materialerum, kompressorrum og fylderum – foruden mødelokaler og naturligvis flere nye bassiner, der gør svømmehallen til Danmarks største. Hele projektet koster 67 millioner kroner, heraf bidrager de tilknyttede klubber med to millioner kroner.

Herning Sportsdykkerklub Perlen har ifølge sin hjemmeside 143 medlemmer.