Udvalg søger biologisk interesserede dykkere

Brænder du for at se nyt spændende liv under vandet i de danske farvande, og er du god til at lokke dykkere med på naturdyk – så kan det være dig, som Biologisk Udvalg under Dansk Sportsdykkerforbund leder efter.

Udvalget søger nemlig nye medlemmer, der brænder for at få viden om livet under havet – og for at lære andre om det.

Udvalget arbejder med formidling af marinbiologi og miljøspørgsmål – både i Danmark og i udlandet. Udvalget har tidligere arrangeret togter og kurser i blandt andet marinbiologi og i livet på korelrev. Der ledes både efter fagpersoner og ildsjæle, der blot brænder for dykkene.

Er du interesseret, så kontakt bestyrelsesmedlem Pia Borneland på pia@borneland.com.