Se vild video: Dykker overfaldet under vandet

En langvarig kamp mellem miljøforkæmpere og indsamlere af akvariefisk endte i denne uge med et fysisk overfald på 15 meters dybde.

Det oplyser en række internationale medier.

Episoden fandt sted ud for Hawaii, og er ifølge HawaiiNewsNow kulminationen på en eskalerende strid om bevarelse af sårbare rev i området.

Hele scenen blev optaget på video. Her kan man se en knivbevæbnet akvariefisk-samler svømme hen til miljøforkæmperen Rene Umberger fra organisationen Snorkel Bob Foundation. Selvom Umberger forsøger at svømme væk, indhentes hun af fiske-samleren, der resolut river hendes regulator ud af munden på hende. Efterfølgende truer han hende angiveligt med sin kniv.

Rene Umberger har meldt episoden til politiet, der netop nu efterforsker sagen. Ifølge myndighederne er sagen dog ikke så klar, som den kan se ud. Rene Umberger havde nemlig før overfaldet optrådt stærkt provokerende overfor fiskesamlerne, oplyser HawaiiNewsNow.

Se den vilde video via dette link: kortlink.dk/eb8s