Ny trend: Dykning i computerspil

Det er tilsyneladende ikke nok for nutidens ungdom blot at hoppe i baljen og få noget vand over hovedet. En ny trend handler nemlig om at få dykkeroplevelser i allerede etablerede computerspil.

Flaskedykning har længe været en indarbejdet del af en række computerspil som eksempelvis Grand Theft Auto V, hvor det er muligt at dykke på flere vrag (og på den måde finde skatte og våben).

Nu er entusiaster imidlertid begyndt at ændre på andre spil, så det bliver muligt at dykke – og publicerer så ændringen som video på nettet.

Et eksempel er computerspillet Minecraft, hvor det ikke bare er blevet muligt at gennemføre dyk. Der er også udgivet ændringer, så man kan jage blæksprutter under vandet. På grund af spillets meget simple grafik er der tale om en ret speciel oplevelse.

Se selv mere her: kortlink.dk/er2k