Lidt færre deltog i Divers Night

Ikke helt så mange dykkere deltog i år i Divers Night som sidste år.

Den årligt tilbagevendende begivenhed Divers Night blev afholdt torsdag den 6. november, hvor dykkere i 20 lande sprang i vandet samtidig.

Mange havde et fint natdyk – og hele 1726 dykkere deltog i eventen. Det var dog lidt færre end de seneste år, hvor man har været flere end 2.000 dykkere.

Det oplyser arrangørene bag arrangementet på deres hjemmeside.

Flere af de enkelte arrangementer mangler dog stadig at melde deltagertal tilbage til arrangørerne, så tallet kan blive lidt højere.

årets deltagerantal er dog stadig bedre end i 2010, hvor 1.700 deltog.

Du kan se nogle billeder fra arrangementet herover. De er alle taget fra overfladen ved arrangementet i Karrebæksminde ved Næstved.

Har du billeder fra arrangementet, så send dem endelig til info@sportsdykkeren.dk