Gymnasier satser på dykning og livet under havet

Tiden, hvor man skulle vælge mellem en sproglig og matematisk studieretning på gymnasierne er slut.

I sommeren 2015 slår mindst to danske gymnasier op for en ny marinbiologisk studieretning, der tager udgangspunkt i livet under havet.

Bag initiativerne står Rødkilde Gymnasium i Vejle og HTX Ishøj.

Undervejs i uddannelserne vil eleverne få mulighed for at tage et dykkercertifikat, og undervisningen i eksempelvis biologi, idræt og kemi tage udgangspunkt i marinbiologiske problemstillinger.

Fælles for de to uddannelser er, at at de er oprettet i samarbejde med universiteter, og at eleverne kommer til at tage direkte del i forskningsarbejde.

På Rødkilde Gymnasium findes allerede en gruppe på tyve elever, som ved siden af – og ind imellem også i stedet for – den almindelige undervisning arbejder med marinbiologi.

Læs mere om studieretningen på Rødkilde Gymnasium her: kortlink.dk/g52s

Læs mere om studieretningen hos HTX Ishøj her: kortlink.dk/g52t