Dykkere kæmper stadig for at sænke færge

Kampen for at skabe et nyt dykkervrag ved Svendborg er ikke slut endnu.

Ifølge TV2/Fyn gør foreningen Naturturisme nemlig endnu et forsøg at få sænket den bedagede færge Ærøsund udfor Ballen i Svendborg.

Sagen om sænkningen af færgen har været helt oppe på miljøministerens bord – men her blev der ikke som ønsket givet dispensation til en række miljøkrav. Dermed så projektet ud til at løbe ud i sandet.

Ifølge Naturturisme er der dog kommet en række nye oplysninger på bordet, der måske kan ændre politikernes beslutning.

Blandt andet kan et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet måske være med til at redde Ærøsund fra at blive hugget op på traditionel vis, håber foreningen.

Læs mere her: kortlink.dk/eb93